Kundeservice

+45 3841 0307

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

Brystløft

Sammenlign priser på brystløft og
find dit perfekte klinikmatch her!

  • Personligt matchVi finder det match, som passer netop dig
  • Fortroligt og diskretVi behandler dine oplysninger fortroligt og diskret
  • Kvalitet og tryghedVi foretager baggrundskontrol af alle klinikker og sikrer at de er autoriserede af Sundhedsstyrelsen

Info om brystløft

Info om brystløft

Der kan være rigtig mange gode grunde til at ønske sig et brystløft - måske føler du at dine bryster altid har hængt for meget, måske har du tabt en masse eller måske er dine bryster begyndt hænge efter amning. Og her kan et brystløft virke som en frelsende engel.

Brystløft efter graviditet, amning og vægttab

Det kan være nedslående at se sine bryster i spejlet efter en årrække med amning af et eller flere børn. Bryster der hænger og er blevet mere slappe er det mest almindelige. Mange kvinder oplever også at deres bryster har mistet fylde i den øverste halvdel, så helhedsindtrykket er mere fladt. Samme nedslående oplevelse kan det være for kvinder, som har tabt sig markant for så at opleve, at deres bryster uheldigvis har forvandlet sig til noget, der mest af alt ligner to hudlapper - og det er her et brystløft kommer ind i billedet.

Brystløft - få dine faste bryster tilbage

At huden mister elasticitet hører med til at blive ældre, så alle kvinder vil med tiden opleve, at deres bryster ændrer form og mister noget fasthed. Det er imidlertid muligt ved et brystløft, at få løftet sine bryster ved et kirurgisk indgreb. Ved et brystløft fjerner man al overskydende hud på brysterne og flytter brystvorterne op, mens der ikke fjernes hverken kirtel- eller fedtvæv. Et brystløft kan også omfatte, at kirurgen ændrer faconen på brysterne, hvis man ønsker det oven i brystløftet. Nogle kvinder kombinerer et brystløft med en brystforstørrelse, så brysterne både løftes og forstørres. Andre vælger at få reduceret deres bryster samtidig med et brystløft.

Prisen på et brystløft afhænger af, om du også skal have implantater

Prisen på et brystløft varierer efter om du kun ønsker et brystløft, eller om du også vil have lagt implantater ind eller gjort dine bryster mindre. Priserne kan derfor svinge mellem 15.000-50.000 kroner, alt efter typen af brystløft. Ved en forundersøgelse før dit brystløft kan lægen give dig en eksakt pris, på baggrund af dine ønsker og hvad der er fysisk muligt. Brystløft udføres kun af plastikkirurger på landets offentlige hospitaler, privathospitaler og klinikker.

Hvem kan have glæde af et brystløft?

  • Kvinder som har fået hængebryster efter fx amning eller vægttab
  • Kvinder som er blevet ældre, og hvor huden har mistet elasticitet
  • Kvinder som skal have lavet større bryster og samtidig ønsker at få et brystløft
  • Kvinder som skal have en brystreduktion og samtidig ønsker at få et brystløft
  • Kvinder som er tilfredse med størrelsen men kede af formen på deres bryster
  • Kvinder med tydeligt asymmetriske bryster
  • Kvinder som døjer med hudproblemer såsom eksem under hængebryster

Hvor længe varer et brystløft?

Selve brystløftet kan tage 1-4 timer, alt efter om du kun skal have et brystløft eller om der også skal ændres på størrelsen. Hvor længe din brystløftsoperation varer, afhænger også af den teknik, som kirurgen anvender for at udføre brystløftet, og om du skal i fuld bedøvelse eller lokalbedøves.

Vent med brystløft til du er helt færdig med at amme

  • Det kan være en god idé at vente med et brystløft, indtil du har fået de børn, du gerne vil have. Graviditet og amning ændrer typisk formen på brysterne, så hvis du får et brystløft inden du har fået børn, risikerer du at skulle have endnu et brystløft, når du engang er færdig med at amme.
  • Det anbefales, at en kvinde kun får ét brystløft i sit liv. Også derfor giver det mening at vente indtil man er færdig med at amme.

Forundersøgelse inden brystløft

Ved forundersøgelsen før dit brystløft skal lægen vurdere, hvilke muligheder der er for at løfte og eventuelt omforme netop dine bryster. Det har betydning, hvor stor din barm er, samt hvor elastisk din hud er. Du får at vide hvilken metode kirurgen vil anvende til dit brystløft, hvilket har betydning for, hvor arrene kommer til at sidde efter brystløftet. Det er også til forundersøgelsen, at lægen skal orientere dig om de potentielle risici, komplikationer og bivirkninger du kan risikere med et brystløft. Som en del af denne indledende undersøgelse vil lægen også undersøge dine bryster for for eksempel knuder, og sikre sig, at du er sund og rask, hvilket er en forudsætning for at kunne gennemføre et brystløft.

Sådan foregår et brystløft

Måske vil du blive bedt om at møde op fastende, men det er afhængigt af typen af brystløft og bedøvelsesmetode. Inden brystløftet vil der blive tegnet på dine bryster for at angive hvor brystvorten skal sidde osv. Du bliver bedøvet, og selve bedøvelsen kan godt gøre ondt, mens du intet vil mærke, når kirurgen udfører dit brystløft. Kirurgen fjerner overskydende hud og flytter brystvorterne under brystløftet.

Dagen derpå - din krop efter et brystløft

Efter brystløftet skal du regne med en times hvile, inden du bliver udskrevet. I op til to måneder efter et brystløft kan du opleve hævelse, blå mærker og nedsat følsomhed i brysterne. Desuden kan du opleve brystsmerter, ubehag og kvalme i en kortere periode efter dit brystløft. Du vil blive vejledt af lægen i forhold til om du skal tage smertestillende medicin efter brystløftet. Typisk skal du tilbage til klinikken til kontrol to uger efter dit brystløft og igen, når der er gået tre måneder.

Sygemelding i forbindelse med brystløft

Præcis hvad du må og ikke må efter et brystløft, får du at vide af den pågældende klinik. Typisk må du dog først tage brusebad efter 14 dage og i de første 3-4 uger efter dit brystløft skal armene holdes i ro. Sport og anstrengende fysiske aktiviteter må typisk først genoptages efter 4-6 uger.

Arrene efter brystløftet bliver gradvist mindre

Ar er uundgåelige efter et brystløft, men arrene vil blive mindre synlige med tiden. I størstedelen af tilfældene vil arrene blive blegere og fladere i de første 1-2 år efter dit brystløft. I nogle tilfælde hvor huden ikke heler så godt, kan man dog risikere at stå tilbage med grimme ar på brysterne.

Risici og bivirkninger ved et brystløft

Ved alle typer af operationer er der risiko for infektioner, blødninger, hævelser, smerter og eftervirkninger af bedøvelsen, og et brystløft er ingen undtagelse. Blødninger og infektioner er dog forholdsvis sjældne ved brystløft. En mere almindelig bivirkning er en nedsat følelse i brystvorterne og i huden over brystet, men ofte vender følelsen tilbage efter nogle måneder. Blodpropper er en sjælden følgevirkning af et brystløft, men hvis man har disponeret for det, vil klinikken forebygge ved hjælp af støttestrømper og medicin.