Kundeservice

+45 3841 0307

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

Brystreduktion kvinder

Spar penge på brystreduktion hos de bedste klinikker og hospitaler!

  • Spar op til 50 %Vi giver dig op til 50 % på behandlinger, produkter og velvære
  • Fortroligt og diskretVi behandler dine oplysninger fortroligt og diskret
  • Kvalitet og tryghedVi foretager baggrundstjek af alle klinikker og samarbejdspartnere

Info om brystreduktioner for kvinder

Hvorfor få en brystreduktion?

En brystreduktion er kort og godt at få sine bryster opereret mindre. Store bryster er nemlig ikke nødvendigvis lykken, og for nogle kvinder skal der en brystreduktion til, før de bliver rigtig glade for deres bryster. Et typisk problem ved at have for store bryster er smerter i ryggen, nakken og skuldrene, bh-stropper der gnaver og spændingshovedpine. Tidligere var der ingen hjælp at hente til kvinder med generende store bryster, og beskeden fra omverdenen var typisk, at man bare måtte lære at leve med det. Men i dag er det muligt at gøre noget ved det, ved hjælp af en brystreduktion.

Det er ikke kun kvinder, der kan få glæde af en brystreduktion - du kan også læse om brystreduktion til mænd.

Med en brystreduktion får du bryster der passer til din krop

En brystreduktion kan være løsningen, hvis du oplever at størrelsen på dine bryster ikke harmonerer med din krop. En brystreduktion kan også hjælpe kvinder, der oplever at der er stor forskel i deres brysters størrelse eller form, eller fordi brysterne simpelthen er generende store. Under en brystreduktion fjerner man en del af brysterne, sådan at de får en størrelse, som du bedre kan leve med.

Kan alle få en brystreduktion?

Det er bestemt ikke alle der kan få en brystreduktion, og der er visse kvalifikationer du skal leve op til, for at kunne få en brystreduktion. Du skal blandt andet være normalvægtig og have et BMI-tal på under 25. Hvis dit BMI-tal er højere end 25, vil du formentlig blive bedt om at tabe dig, før du kan komme i betragtning til en brystreduktion.

Hvis man er overvægtig med store generede bryster, er man ikke umiddelbart i målgruppen til at få en brystreduktion - problemet kan nemlig ofte løses ved vægttab. Er man derimod normalvægtig med en hæmmende bryststørrelse, er det ikke sandsynligt at man kan løse problemet ved at tabe sig. Her kan en brystreduktion være vejen til at fjerne gener og ubehag forbundet med ens bryster.

Kan man være for ung til en brystreduktion?

Hvis du har store fysiske gener på grund af for store bryster, er det muligt at få en brystreduktion selvom du er under 18 år. Hvis du gerne vil have en brystreduktion af udelukkende kosmetiske hensyn, skal du dog være fyldt 18. Der er både fordele og ulemper ved at få en brystreduktion som ung: Fordelen kan være, at huden endnu ikke har taget skade og at man forebygger generne i nakke, ryg og skuldre. Omvendt kan en brystreduktion påvirke din evne til at amme, så der kan også være grund til at vente med at få en brystreduktion, indtil du har fået og ammet de børn du gerne vil have.

Hvad koster en brystreduktion?

Priserne på brystreduktioner varierer rigtig meget, men du skal regne med at prisen ligger et sted mellem 25.000-40.000 kroner for en brystreduktion i Danmark. Forskellige faktorer har betydning for prisen på din brystreduktion, såsom hvorvidt du skal i fuld narkose eller blot lokalbedøves og om du skal indlægges på klinikken eller kan udskrives samme dag som brystreduktionen. Du kan dog ofte få din brystreduktion betalt helt eller delvist af det offentlige.

Betaler det offentlige for min brystreduktion?

Du kan få din brystreduktion betalt af staten, hvis dine gener vurderes til være af en særlig alvorlig grad. Det kræver en henvisning fra din læge til en kirurg, som derefter skal beslutte, om du er berettiget til at få en brystreduktion. Hvis kirurgen godkender dig, kan du få foretaget brystreduktionen på et offentligt hospital. Hvis ventetiden hos det offentlige er for lang, vil du ved hjælp af det frie sygehusvalg, få lov til at få din brystreduktion udført på et valgfrit privathospital.

Sådan foregår en brystreduktion

Ved en brystreduktion fjerner kirurgen brystvæv og fedt, indtil dine bryster har den aftalte størrelse. Desuden reduceres brystvorterne, således at de passer til dine brystreducerede bryster. Brystreduktionen tager 2-4 timer, du er i fuld narkose og du skal som regel blive på hospitalet til dagen efter brystreduktionen. Når du udskrives, får du en særligt støttende bh med hjem, som du skal bruge i den første tid efter brystreduktionen.

Det skal du være opmærksom på efter brystreduktionen

I de første par uger efter brystreduktionen, skal du forholde dig i ro. Der vil være hævelser og blå mærker og du skal forberede dig på, at du formentlig ikke kan sove på maven eller siden i et stykke tid efter brystreduktionen. Det er normalt at have smerter og kvalme, og det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin i de første par dage efter brystreduktionen.

Det er desværre uundgåeligt, at der kommer ar af en brystreduktion. Det varierer dog hvor store arrene bliver, da det blandt andet afhænger af brysternes størrelse og hvilken metode kirurgen anvendte under brystreduktionen. Arrene forbliver dog ikke lige så tydelige som de er i den første tid efter brystreduktionen, da de vil blive mindre og blegere i farven. Du skal derudover være opmærksom på, at arrene ikke må udsættes for sol i cirka et år efter din brystreduktion.

Bivirkninger ved en brystreduktion

En bivirkning ved en brystreduktion er, at følesansen i brysterne og brystvorterne bliver mindre. I nogle tilfælde forsvinder den permanent i forbindelse med din brystreduktion. Derudover vil din evne til at amme også blive påvirket af en brystreduktion. Bivirkningerne afhænger meget af metoden der bruges til brystreduktionen, så sørg for at tale det godt igennem med din kirurg.

Risici ved en brystreduktion

Der findes forskellige komplikationer ved en brystreduktion:

  • Ved alle operationer er der en risiko forbundet med at blive bedøvet, ligesom der kan gå infektion i operationssåret efter brystreduktionen. Andre former for komplikationer ved en brystreduktion kan være blodansamlinger, samt at såret heler dårligt. Endelig er der risiko for vævsreaktion og vævsdød.
  • Brysterne kan fremstå uens efter brystreduktionen, hvis det ikke er lykkedes kirurgen at gøre brysterne lige store eller placere brystvorterne helt samme sted på begge bryster.
  • Der kan opstå sår rundt om brystvorterne, som skal behandles med antibiotikum efter brystreduktionen.
    Blogindlæg
  • Sådan låner du penge til din brystoperation

    29. oktober 2014
    At brystoperationer er en omkostelig affære, er ingen nyhed. Derfor er det de færreste, der er i stand til a betale kontant. Her kan du læse om, hvordan du finansierer din brystoperation, hvis ikke du kan betale operationen af egen lomme.
    Læs mere
  • KlinikMatch.dk's "bryst-test" får medieomtale

    06. maj 2014
    Både bt.dk og in.dk omtaler i denne uge resultaterne fra vores store test om brystforstørrende operationer. Læs mere her.
    Læs mere
  • Hvordan behandler man bygningsfejl?

    26. februar 2014
    I dette blogindlæg kan du lære mere om hvad bygningsfejl er, hvad bygningsfejl betyder og hvad man kan gøre for at udbedre det. Du behøver nemlig ikke leve med en bygningsfejl, hvis du føler at bygningsfejlen forringer dit syn og livskvalitet.
    Læs mere

Brug for hjælp?

Ring til os alle hverdage 8:30 - 16:00
+45 3841 0307
Send os en mail:

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. evt. moms. Der tages forbehold for fejl og prisændringer.