Kundeservice

+45 3841 0307

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

Botox behandling

Spar penge på botox behandling hos de bedste klinikker og hospitaler!

  • Spar op til 50 %Vi giver dig op til 50 % på behandlinger, produkter og velvære
  • Fortroligt og diskretVi behandler dine oplysninger fortroligt og diskret
  • Kvalitet og tryghedVi foretager baggrundstjek af alle klinikker og samarbejdspartnere

Info om botox behandling

Hvorfor får man rynker?

Et ansigt er i bevægelse, ved eksempelvis latter, smil eller ubehag. Denne bevægelse sker ved, at nerverne sender signal til musklerne om at de skal trække sig sammen, herved opstår der folder i huden. I en ung alder vil disse folder blot forsvinde, så snart musklerne slapper af igen. Men når man kommer op i en højere alder, mindskes hudens elasticitet og herved opstår rynker.

Hvad er Botox?

Botox blev brugt for første gang i 1990 til behandling af muskelspasmer, men er siden hen blevet brugt til kosmetiske rynkebehandlinger. Botox er en nervegift der i små mængder går ind og lammer de mindre områder man injicerer med Botox. Botox bliver ikke brugt til at give fylde til eksempelvis læberne, men udelukkende brugt til at udglatte rynker.

Hvordan virker Botox?

Botox er muskelafslappende, Hvilket vil sige at det går ind og lammer de signaler nerverne sender til musklerne. Dette resulterer i, at musklerne ikke trækker sig sammen og rynker bliver derved glattet ud. Man benytter kun Botox på små områder og det er derfor lettere at kontrollere, at der ikke kommer mindre lammelser i områder, hvor man ikke ønsker det. Lammelsen er midlertidig og vare mellem 4-6 måneder.

Sådan foregår en Botox behandling

En Botox behandling foregår i højeste grad på private klinikker og på privathospitaler, hvor behandlingen vil blive udført af en uddannet læge. Før behandlingen er det vigtigt at gøre lægen opmærksom på eventuelle sygdomme eller brug af medicin. Selve behandlingen sker ved, at lægen injicere Botoxen ved hjælp af en tynd nål. Nålen har samme størrelse som en insulin nål, og derfor vil det kun føles som et prik. Behandlingen vil omtrent tage 10 minutter. Efter behandlingen anbefales det, at patienten ikke gnubber eller rør ved ansigtet på det behandlede område, indenfor de første par timer efter. Der gives ingen bedøvelse under en behandling, og du kan efter en Botox behandling roligt genoptage arbejde.

Hvor lang tid holder en Botox behandling?

Efter en Botox behandling ses virkningen i løbet af 2-3 dage, men først efter 1-2 uger kan den fulde effekt ses. En Botox behandling holder mellem 4-6 måneder, hvilket kan variere fra person til person, da der er forskel på hvor hurtigt den individuelle krop omsætter Botox.

Enkelte klinikker anbefaler at få en lavet en finjustering efter 14 dage. Dette er ikke en genopfyldning, men blot en justering af Botox mængden. Dette er for at opnå det optimale resultat, og sikre at mængden hverken har været for stor eller for lille, ved første behandling.

Ansigtets mimik efter en Botox behandling

Igennem tiden er lægerne blevet bedre til at anvende Botox og flere klinikker går højt op i, at patienten skal se naturlig ud efter en behandling. Der bliver injiceret små mængder af Botox der kun til dels påvirker de mimiske muskler, og derfor vil det ikke have en meget synlig indvirken på mimikken.

Prisen på en Botox behandling

Prisen på en Botox behandling afhænger af, hvilket område man ønsker behandlet og hvor stor mængde Botox, der bruges til behandlingen. Der er nogle klinikker der giver rabat, hvis man får behandlet flere områder på én gang.

Ved Botox behandlinger er det vigtigt at vælge en læge der er dygtig, og derfor skal man ikke vælge en læge grundet prisen. Her på KlinikMatch tilbyder vi, at matche dig med de klinikker vi arbejder sammen med, som vi selv har kvalitetssikret. Dette er gratis og uforpligtende for dig, og vil give dig flere muligheder for at vælge den klinik der passer dig bedst. Det kræver blot at du udfylder kontaktformularen i siden.

Bivirkninger ved en Botox behandling

Som ved enhver anden behandling, hvor kroppen tilføres noget som den ikke er vant til, kan der opstå bivirkninger. Dette gælder også for Botox behandlinger, hvor de mest almindelige bivirkninger ved behandlingen er; små smerter, ubehag, svie og blå mærker ved det behandlet område. De blå mærker sker dog kun i tilfælde af, at nålen rammer en mindre blodåre. Disse bivirkninger er ikke farlige, men er man i tvivl kan man altid søge læge.

En Botox behandling er en lokal behandling, der kun påvirker et bestemt område. I sjældne tilfælde kan det dog sprede sig til andre muskel områder, hvilket kan forårsage hævede øjenlåg, trætte øjne eller sammentrækninger af musklerne i området. For at mindske chancerne for dette, skal man undgå at røre området som er behandlet, i de efterfølgende 4 timer. Man kan derudover også undgå at lægge ned, indenfor de første par timer efter behandlingen. Hvis du er i tvivl om at du har bivirkninger, anbefales det at søge læge.

I meget sjældne tilfælde kan man komme ud for sløret syn, forstyrrelser i øjets bevægelser og allergiske reaktioner. Der er endnu ikke set nogen bivirkninger være varig.

Oplever man nogle af disse følgende bivirkninger efter en Botox behandling, skal man akut søge læge, da det betyder man kan være allergisk for produkterne:
Vejrtrækningsbesvær
Besvær ved at tale
Rødme, kløe og udslæt

Tager du medicin, kan dette påvirker din krops reaktion på en Botox behandling, og det er derfor vigtigt at fortælle din læge om eventuelle sygdomme eller brug af medicin.

Botox under graviditet

Botox injiceres kun på lokale områder i ansigtet og spreder sig for det meste ikke. Dog er der manglende viden om, hvorvidt botox kan skade barnet, under moderens graviditet og under amning. Det anbefales derfor at man venter indtil nærmere undersøgelser er blevet lavet.

Forskellen på Restylane og Botox

Restylane er en gel, der primært består af et sukker kompleks kaldet hyaluronsyre, der bliver produceret naturligt hos mennesker og dyr. En behandling med Restylane, har samme fremgangsmåde som en Botox behandling, men holder op til et år. Hvorimod Botox er en form for nervegift der holder 4-6 måneder.

Restylane bliver hovedsageligt brugt til at give fylde, såsom fylde i læberne, men bruges også til at glatte huden ud omkring munden, på håndflader og på brystet. Restylane er som Botox, ikke blevet testet på gravide eller ammende. Derfor anbefales ligeledes, at det ikke bruges indtil nærmere tests er lavet på området. Botox bliver primært brugt til rynkereducering omkring øjne og panden, men ikke til at give fylde.

    Blogindlæg
  • Sådan låner du penge til din brystoperation

    29. oktober 2014
    At brystoperationer er en omkostelig affære, er ingen nyhed. Derfor er det de færreste, der er i stand til a betale kontant. Her kan du læse om, hvordan du finansierer din brystoperation, hvis ikke du kan betale operationen af egen lomme.
    Læs mere
  • KlinikMatch.dk's "bryst-test" får medieomtale

    06. maj 2014
    Både bt.dk og in.dk omtaler i denne uge resultaterne fra vores store test om brystforstørrende operationer. Læs mere her.
    Læs mere
  • Hvordan behandler man bygningsfejl?

    26. februar 2014
    I dette blogindlæg kan du lære mere om hvad bygningsfejl er, hvad bygningsfejl betyder og hvad man kan gøre for at udbedre det. Du behøver nemlig ikke leve med en bygningsfejl, hvis du føler at bygningsfejlen forringer dit syn og livskvalitet.
    Læs mere

Brug for hjælp?

Ring til os alle hverdage 8:30 - 16:00
+45 3841 0307
Send os en mail:

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. evt. moms. Der tages forbehold for fejl og prisændringer.