Kundeservice

+45 3841 0307

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

Hvilke brystimplantater kan du vælge?

Er du helt i vildrede om, hvilken type brystimplantater du skal have? Så læs mere her.

18. september 2013
Hvilke brystimplantater kan du vælge?

Hvad er brystimplantater?

Brystimplantater er silikone- eller vandfyldte proteser, der lægges ind under brystvævet eller brystmuskulaturen, så brystet bliver større og mere fyldigt. Implantaterne findes både i dråbeform og som runde, så de passer din kropstype bedst muligt, og de kan både være glatte eller nubrede. Brystimplantaternes volumen varierer gerne mellem 120-850 cm3, og dit valg af brystimplantat vil typisk afhænge af din krops profil, dine mål og andre anatomiske faktorer.

Silikoneimplantater

De fleste kvinder i Danmark vælger at få silikonebryster, da denne type brystimplantater kun reagerer med kroppens væv i ringe grad og samtidig får brystet til at føles mest naturligt. Tidligere var silikonen i implantatet flydende, hvilket var et stort problem når implantaterne af og til revnede. På denne måde sivede silikonen ud i kroppen, samtidig med at brystet blev slapt. Nu er det almindeligt at silikonen er i gele- eller skumform, så den ikke længere kan sive ud hvis implantatet revner. Til gengæld føles disse brystimplantater lidt fastere end dem med flydende silikone, og de kræver et større snit, når de lægges ind i brystet. Hvis du gerne vil undgå silikoneudflydning helt, så sørg for at få silikoneimplantater af "low bleed"-typen, der har 3-5 lag silikone yderst, som gør silikoneskallen næsten uigennemtrængelig for silikonegelen. Silikoneimplantaterne findes i mange forskellige former og størrelser, så der er noget der passer enhver kvinde, og de forventes at holde i cirka 10 år. Efter denne periode vil man typisk blive nødt til at skifte brystimplantaterne, for at undgå de revner. Læs mere om silikoneimplantater.

Saltvandsimplanteter

Saltvandsimplantater består af en steril saltvandsopløsning med en silikoneskal. Denne type brystimplantater føles ikke lige så naturlige som silikoneimplantaterne, og de er mere faste, hårde og rynker oftere på forsiden. Til gengæld føles saltvandsimplantater mere naturligt varme end silikonen gør, de er nemmere at skifte og de skygger ikke så meget, når man får foretaget en screening for brystkræft. Der er en naturlig antagelse om, at saltvandsimplantater ofte giver en mere naturlig brystform med fylde og runding under selv brystvorten, men desværre taber de noget af deres vand over en årrække, så man kan opleve at ens bryst gradvist bliver mindre. Saltvandsimplantaterne fås i forskellige varianter, og kan enten være fyldt på forhånd, fyldes under operationen eller kan gradvist påfyldes og forstørres efter operationen. Saltvandsimplantater holder gerne 10-15 år, før de skal udskiftes.

Brystforstørrelse med eget fedt

Denne form for brystforstørrelse er efterhånden blevet meget populær, fordi man får foretaget en fedttransplantation samtidig med at ens bryster forstørres. Denne metode gør også, at brysterne virker mere naturlige end de gør med silikone- eller saltvandsimplantater. Man suger noget uønsket fedt fra eksempelvis låret, maven eller balderne med mm tynde kanyler, hvorefter fedtet renses og sprøjtes ind i brysterne. Det kræver som regel to behandlinger over en periode på 3-4 måneder, for at man oplever en volumenforøgelse på 250 ml, hvilket svarer til en skålstørrelse. Den største udfordring ved denne metode, er at få fedtet til at "overleve" i brystet, og man antager at cirka 75 % af fedtet klarer flytningen. Til gengæld forsvinder fedtet ikke fra brystet igen, medmindre du overordnet set taber dig på kroppen. Læs mere om brystforstørrelse med eget fedt.

Sojafyldte implantater

Brystimplantater med sojaolie blev forbudt i Danmark i 1999, og de kvinder der havde fået dem indopereret, blev rådet til at få dem skiftet. Nogle undersøgelser tyder nemlig på, at de kunne være kræftfremkaldende og ændre arveegenskaber på fostre.

Valget står altså mellem silikoneimplantater, saltvandsimplantater og brystforstørrelse med eget fedt, når du skal vælge metoden til din brystforstørrelse.

Brug for hjælp?

Ring til os alle hverdage 8:30 - 16:00
+45 3841 0307
Send os en mail:

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. evt. moms. Der tages forbehold for fejl og prisændringer.