Går du og overvejer en brystforstørrelse, brystløft, brystreducerende operation eller vil du bare virkelig gerne have silikonebryster? Der findes rigtig mange forskellige typer af plastikkirurgiske brystoperationer, og her vil vi gerne komme ind på nogle af dem, og hvordan du klarer finansieringen af dem. Der er nemlig ofte mulighed for at betale for dine nye bryster med afdrag ved hjælp af en afbetalingsordning, og i visse tilfælde kan du få offentligt tilskud til dem.
Kan jeg få plastikkirurgi på afbetaling?
Der er efterhånden rigtig mange plastikkirurgiske klinikker der samarbejder med låneservices såsom Sundhedskonto, Sparxpress og Dan-aktiv, der netop specialiserer sig i lån til plastikoperationer. Der er altså gode muligheder for at købe din brystoperation på afbetaling, hvis du ikke har mulighed for at betale hele beløbet på én gang. Du kan også udfylde formularen her ude til højre, så kan vi hjælpe dig med eventuelle afbetalings- og behandlingsmuligheder.
Giver det offentlige tilskud til min brystoperation?
Det er desværre de færreste brystoperationer, man kan få offentligt tilskud til, da de fleste operationer vedrørende bryster handler om det kosmetiske, frem for eventuelle fysiske gener. Du kan for eksempel ikke få hverken offentligt tilskud eller støtte til brystforstørrelse og brystløft, da dette som regel er selvvalgte brystoperationer, som skyldes kosmetiske overvejelser. Derimod kan du få en henvisning af din læge, hvis du for eksempel ønsker en brystreducering på grund af dårlig ryg. Mange kvinder har så store bryster, at de ligefrem trækker kroppen fremover, hvilket slider på deres ryg og skuldre. Eftersom man oplever en fysisk gene, dækkes denne operation af den offentlige sygesikring, og det kræver bare at du henvises til en plastikkirurgisk afdeling på dit lokale hospital.
I visse tilfælde giver det offentlige tilskud til en brystoperation, for eksempel hvis man er født med misdannelser såsom asymmetriske bryster, eller hvis man skal have en brystrekonstruktion efter en eller flere brystkræftoperationer. Ingen af disse operationer opfattes som værende kosmetiske, og de betales og udføres derfor af det offentlige sygehusvæsen.
Dækker min private sygesikring?
Desværre er det sjældent at den private sygesikring dækker plastikkirurgiske operationer. Sygesikring Danmark giver adgang til rabatter hos en lang række klinikker og privathospitaler, desværre gælder rabatten ikke plastikkirurgi såsom fedtsugninger og brystoperationer.
Hvordan er priserne på brystoperationer?
Brystoperationer har meget forskellige priser, som både afhænger af hvilken klinik du benytter og hvilken operation du ønsker udført. Vi har sammenlignet priserne hos en lang række klinikker og privathospitaler, for at give dig en fornemmelse af hvad en brystoperation koster, og hvor meget priserne varierer:
- Brystforstørrelse
Dette er den mest gængse brystoperation, og den udføres rigtig mange forskellige steder i landet. Priserne varierer derfor også rigtig meget, og rangerer helt fra 29.000 til over 40.000 kroner. Hvis du kombinerer din brystforstørrelse med et brystløft, varierer prisen endnu mere, og kan ligge mellem 39.000-69.000 kroner. - Brystløft
Dette er også en meget populær operation, der foretages af mange klinikker og privathospitaler, og koster typisk mellem 16.000-33.000 kroner. - Brystreducering
Dette er en lidt sjældnere operation, som man ofte kan få tilskud til af det offentlige. Prisen for en brystreducering ligger gerne på 28.000-38.000 kroner. - Brystreducering mænd
Denne type operation bliver mere og mere normal, og kan foregå på forskellige måder. I nogle tilfælde er det nok at fedtsuge brystet, nogle gange kan man nøjes med at fjerne kirtelvæv, og sommetider skal man gøre begge dele. At fjerne kirtelvævet kan koste omkring 8.000-10.000, en fedtsugning af brysterne ligger omkring 12.000-15.000, mens begge dele typisk koster mellem 14.600-30.000 kroner. - Brystrekonstruktion
En brystrekonstruktion sker typisk efter man er blevet opereret for brystkræft, og prisen bestemmes oftest efter aftale med den pågældende klinik eller privathospital. Det er dog en ret dyr operation, som man heldigvis får tilskud til af det offentlige.
Hvis du skal have foretaget et brystløft eller en brystforstørrelse bliver du altså selv nødt til at betale, men du har til gengæld gode muligheder for at låne pengene, hvis du ikke lige har dem alle her og nu. Hvis du derimod skal have en brystreducering, brystrekonstruktion eller har asymmetriske bryster, kan du ansøge om tilskud fra det offentlige. Vi håber at dette blogindlæg har kunnet give dog noget afklaring omkring priserne og betalingsmulighederne for dine nye bryster.