Hvordan klager jeg?

Hvis du ikke er tilfreds med resultatet af en operation udført af enten det offentlige eller private sundhedsvæsen, kan en patientvejleder hjælpe dig og dine pårørende med at forstå dine rettigheder som patient. Patientvejlederen har tavshedspligt, og der findes patientvejledere i alle regioner - se hvordan du finder din patientvejleder her. Du kan også få hjælp fra patientombuddet, der fungerer som en samlet indgang for dig som patient, hvis du vil klage over din behandling i det danske sundhedsvæsen - dem kan du kontakte her. Patientombuddet behandler patientklager, der omhandler den sundhedsfaglige behandling du har modtaget, og hvis dine rettigheder som patient har været tilsidesat af regionen, kommunen eller sygehuset.

Klager over sundhedsfaglig behandling dækker blandt andet:

• Undersøgelse, diagnose og behandling 
• Information om og samtykke til behandling 
• Journalføring 
• Sundhedspersoners tavshedspligt 
• Lægeerklæringer 
• Fødselshjælp 
• Pleje 
• Genoptræning

Du kan enten vælge at klage over selve behandlingsstedet eller over de specifikke personer der behandlede dig. Klagen skal senest sendes ind til patientombuddet 2 år efter du fik mistanke om at noget var galt, og højst 5 år efter operationen fandt sted.

Klager over tilsidesættelse af patientrettigheder dækker blandt andet: 

• Kørsel i forbindelse med undersøgelse og behandling 
• Frit og udvidet frit sygehusvalg (herunder manglende oplysning fra regionen) 
• Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme 
• Henvisning til eller refusion af udgifter til behandling i udlandet 
• Klager vedrørende aktindsigt 

Patientombuddet behandler ikke alle typer af klager, men hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så send din klage til patientombuddet, så sørger de for at sende den videre til den rette klageinstans.

Noget af det mest almindelige at klage over, er en såkaldt "utilsigtet hændelse". En utilsigtet hændelse er noget, der uden at ønske det, skader eller risikerer at skade dig som patient, som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Utilsigtede hændelser kan ske i både det offentlige og det private sygevæsen, og det er både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle der kan klage over en utilsigtet hændelse.

Kan jeg få erstatning?

Hvis du i forbindelse med behandlingen eller en undersøgelse i sundhedsvæsenet er kommet til skade, kan du søge om erstatning via patientforsikringen - besøg dem her. Denne instans er offentligt finansieret, og dækker både behandlings- og lægemiddelskader. Man kan få erstatning, både hvis skaden er pådraget i forbindelse med det offentlige sygehusvæsen og med det private sygevæsen såsom privathospitaler, privatpraktiserende speciallæger, plastikkirurger, kiropraktorer, fysioterapeuter, egen læge mv. Derudover er du berettiget til erstatning, både hvis du har fået operationen på eget initiativ, eller du er blevet henvist dertil. Kravet om erstatning skal sendes til patientforsikringen, og det er ikke et krav, og at du også har klaget til patientombuddet. Patientforsikringen kigger kun på hvorvidt du er skadet og berettiget til erstatning - hvis du gerne vil klage over et specifikt, navngivet hospital eller en behandler, skal du samtidig sende en klage til patientombuddet. Det kan være en fordel først at tale med sundhedspersonalet, din egen læge eller en patientvejleder, så du har en bedre idé om hvordan du skal udforme erstatningskravet.

Du kan ansøge om erstatning, hvis skaden er sket på en af disse måder:

• Hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden dermed kunne være undgået 
• Hvis der er tale om komplikationer,der ikke kunne være undgået, men som overstiger hvad patienten med rimelighed bør tåle 
• Hvis det medicinske udstyr svigtede 
• Hvis man ved valg af anden ligeværdig metode kunne have undgået skaden 

Du kan både få erstatning for fysiske og psykiske skader, hvis du har pådraget dig dem efter undersøgelser, operationer eller efter brug af medicin på for eksempel hospitalet, hos din læge eller din fysioterapeut. Du kan dog ikke få erstatning for den du sygdom du behandles for, eller fordi behandlingen ikke formåede at gøre dig rask.

Kan jeg få erstatning for en operation foretaget i udlandet?

Du kan få erstatning for en skade pådraget i forbindelse med en operation i udlandet, hvis du er blevet henvist dertil. Du er derimod ikke dækket af den danske erstatningsordning, hvis du på eget initiativ har opsøgt operationen, eller er blevet behandlet i forbindelse med en ferie. Du er heller ikke dækket, hvis du modtager behandling i udlandet via en privat udbyder af sundhedsydelser.

Hvad kan jeg få erstatning for?

• Ifølge loven om erstatningsansvar, kan du blandt andet få erstatning for: 
• Helbredsudgifter 
• Tabt arbejdsfortjeneste 
• Svie og smerte 
• Varigt mén 
• Tab af erhvervsevne 
• Tab af forsørger og udgifter til begravelse 
• Man kan få et overgangsbeløb

Hvad hvis jeg er utilfreds med afgørelsen?

Hvis du er utilfreds med patientforsikringens afgørelse, kan du anke afgørelsen til patientskadeankenævnet eller lægemiddelankenævnet, der begge hører under patientombuddet. Hvis du gerne vil have fuldstændig styr på dine rettigheder som patient, kan du læse om det i loven om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet her. Hvis du gerne vil se hvordan andre har klaget over plastikkirurger, tandlæger, læger, sygeplejersker mv., kan du kigge på Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns offentliggjorte afgørelser fra 2013 her. Du kan også læse patientforsikringens forslag til et kort, et mellem og et langt sagsforløb her, for at få en bedre forståelse af hvordan processen foregår.