Kundeservice

+45 3841 0307

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

10 myter om hvordan du får større bryster

Der findes rigtig mange myter og gode råd til, hvordan man får større bryster. Her har vi forsøgt at skille de sande fra det falske.

10. oktober 2013
10 myter om hvordan du får større bryster

Der findes rigtig mange myter, om hvordan man som kvinde kan få større bryster, og vi har derfor valgt at kigge dem lidt efter i sømmene. Vi forsøger at skille de legitime metoder ud fra mængden, og prøver at mane de usande i jorden. Mange tror for eksempel, at man kan få større bryster af at spise chokolade og af at bruge visse typer af cremer. Vi ser nærmere på sagen!

1 - Man får større bryster af at spise chokolade

Falsk: Man får ikke større bryster af chokolade, men man skulle til gengæld kunne få fastere bryster af det. Ernæringseksperten, professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet erklærede i 2007, at mørk chokolade kan give faste bryster: "Halvdelen af fedtet i chokoladen er stearinsyre, som har en fast konsistens. Det fedt, som vi spiser, indlejres i vores fedtvæv, og hvis vi spiser mørk chokolade i små mængder over længere tid, bliver det hårdt," forklarede Arne Astrup. Det skulle dog kun være den mørke chokolade der er giver faste bryster, mens den lyses ellers gode egenskaber forpurres af fløde og sukker. Den eneste grund til at man kan få større bryster af at spise chokolade, er hvis man spiser så meget, at man tager på i vægt rent overordnet set.

Giver -chokolade -større -bryster

2 - Man får større bryster, hvis man tager på i vægt

Sandt: Man kan få større bryst af at tage på i vægt, da brysterne i høj grad består af fedt. En af bivirkningerne ved denne metode er dog, at man også tager på, på andre dele af kroppen. Derudover vil dine bryster også højst sandsynlig blive mindre igen, hvis du derefter oplever et vægttab.

3 - Man kan få større bryster af hormoner?

Sandt: Det er muligt at få større bryster ved at indtage det kvindelige hormon østrogen, selvom resultatet varierer. Det er også det, der sker under graviditeter - den gravide kvindes krop producerer mere østrogen, samtidig med at hendes brystkirtler vokser, hvilket tilsammen giver større bryster.

4 - P-piller gør, at man får større bryster

Sandt: Hvis man bruger p-piller med et højt indhold af østrogen, er der mulighed for, at dine bryster bliver større. Det varierer dog fra kvinde til kvinde, og mange oplever slet ingen øgning af brystpartiet. Der er også nogle der generelt tager på i vægt af p-piller, og dette kan naturligvis hænge sammen med de større bryster.

Giver -p -piller -større -bryster

5 - Man kan træne sine bryster større

Falsk: Du får ikke større bryster ved at træne dem. Ifølge iForm.dks ekspert, kan du kun træne din brystmuskel, og jo strammere den bliver, jo mindre bliver dit bryst. Så du risikerer faktisk at få mindre bryster, ved at træne dem.

6 - Ens bryster ser større ud, hvis man bruger en større BH

Falsk: Dine bryster vil ikke se større ud, selvom du bruger en større BH. Dine bryster vil derimod se flade og uharmoniske ud, fordi BH'en folder og er fyldt med luft. Du kan dog vælge enten at bruge en push-up BH eller en rynket bikinitop under tøjet, for at få dine bryster til at se større ud.

7 - Man kan få større bryster af at drikke mælk

Sandt: Man kan faktisk få en smule større bryster af at drikke en masse mælk. Alle mejeriprodukter såsom mælk, ost og yoghurt indeholder hormonerne østrogen, progesteron og prolaktin. Alle tre hormontyper er en del af laktationsperioden i alle slags pattedyr, som er med til at øge og vedligeholde brysterne. Ved at drikke mælk indtager du flere af disse hormoner, hvilket i visse tilfælde kan gøre dine bryster større.

Giver -mælk -større -bryster

8 - Man får større bryster af brystmassage

Falsk: Der er ingen beviser for, at man kan få hverken større eller mindre bryster ved hjælp af massage, selvom der findes flere udbydere af netop dette. Derimod kan man få mere strittende og sensuelle bryster ved at massere dem jævnligt - men de bliver ikke større.

9 - Man kan få større bryster ved hjælp af en vibrator

Tilsyneladende sandt: Der findes forskellige "brystforstørrelsesanordninger", blandt andet Venus Medical og Breast Enhancer. Disse producenter fortæller, at hvis du bruger apparatet i 20-30 minutter hver dag, vil du kunne se en tydelig forskel på dine brysters størrelse efter en måneds tid. Gennem vibrationer masserer de brysterne og øger blodcirkulationen, der aktiverer cellefornyelsen og hormonproduktionen i brysterne. Hvis man søger efter produkterne på internettet, kan man kun finde meget positiv omtale og anbefalinger af produkterne fra forskellige privatpersoner - næsten for positiv omtale, faktisk. Der dukker derimod ingen cases eller mere videnskabelige anmeldelser af produktet op, så det er ikke til at vide, om det virkelig virker.

10 - Man kan forstørre sine bryster med creme

Tvivlsomt: Der findes forskellige cremer der indeholder naturlige phytoøstrogener, der efter sigende skulle hjælpe kroppen til at producere nyt brystvæv. Dette er dog aldrig blevet videnskabeligt bevist, og det virker tvivlsomt, at en creme skulle øge brysternes størrelse udefra. Hvis man søger på det på Google, finder man en masse lovprisninger af produktet fra producenterne, mens privatpersoner for den største del ikke tror på, at en creme kan give større bryster.

Den eneste måde hvorpå man med 100 % sikkerhed får større bryster, er hvis man for en brystforstørrende brystoperation. Alle de ovenstående metoder er relativt tvivlsomme, og resultaterne varierer fra kvinde til kvinde, mens nogle af dem simpelthen er det pure opspind.

Test dig selv: Er du klar til en brystforstørrende operation?

Brug for hjælp?

Ring til os alle hverdage 8:30 - 16:00
+45 3841 0307
Send os en mail:

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. evt. moms. Der tages forbehold for fejl og prisændringer.