Hvis du nogensinde har haft vandvorter, ved du, hvor irriterende det kan være. Vandvorter kan ramme alle, og det kan være til stor gene for dig i din dagligdag. Vandvorter smitter nemlig som en virusinfektion, hvorfor alle potentielt kan blive ramt.
Det er dog især dig, der kommer meget i svømmehallen, som er udsat for vandvorter, da virussen har nemt ved at hoppe fra person til person i det våde miljø. Vandvorter viser sig som små knopper på din hud, og antallet er vorter er forskelligt fra person til person, mens også størrelsen på vorterne kan variere. Heldigvis er det ikke farligt at få vandvorter, men det er alligevel en god idé at holde øje med dem.
Hvad gør du, hvis du får vandvorter?
Du har forskellige muligheder, hvis du opdager vandvorter på din krop. Du kan vælge at vente på, at vandvorterne forsvinder af sig selv. Der kan dog gå helt op til to år, før din krop er fri for vorterne igen, hvorfor du også kan vælge at få hjælp fra professionelle, hvis du ikke gider vente.
Hvis dine vandvorter generer dig meget, og hvis de sidder på et meget synligt sted, kan du vælge at kontakte lægen for at få dem fjernet. Vandvorter kan også gøre ondt og klø, og det er i sådanne tilfælde en god idé at få hjælp.
Lægen kan i disse tilfælde fjerne dine vandvorter ved forskellige indgreb, så du igen kan blive fri for vorternes gener. Dine vandvorter kan eksempelvis fjernes kirurgisk, hvor vorterne vil blive prikket ud med en kanyle eller skrabet af med et skarpt instrument.
Det kan dog være en smule smertefuldt at få dem fjernet kirurgisk, selvom din hud lokalebedøves inden indgrebet. Vandvorterne kan dog også frysebehandles, eller du kan forsøge dig med et middel mod vandvorter, som kan købes på apoteket.