Brystrekonstruktioner
Spar penge på brystrekonstruktioner hos de bedste klinikker og hospitaler!
- Spar op til 50 %Vi giver dig op til 50 % på behandlinger, produkter og velvære
- Fortroligt og diskretVi behandler dine oplysninger fortroligt og diskret
- Kvalitet og tryghedVi foretager baggrundstjek af alle klinikker og samarbejdspartnere
Tilmeld dig gratis her!
Det tager under et minut, og du kan selv vælge hvilke behandlinger og produkter du vil have rabat på:

Info om brystrekonstruktioner
Hvorfor få en brystrekonstruktion?
Brystrekonstruktioner er ikke lige så almindelige at få, som andre typer af brystoperationer. Det er fordi, de øvrige typer af brystoperationer mest handler om at forstørre og forme brystet, mens en rekonstruktion af brystet handler om at genskabe en kvindes selvværd, fysik og følelse af kvindelighed. Brystrekonstruktioner ses især efter en kvinde har haft brystcancer eller har mistanke om forstadier til brystkræft. Man kan også at få en brystrekonstruktion, hvis man har en medfødt fejludvikling af brystet eller på anden måde har fået skadet eller ødelagt sit bryst. Med en brystrekonstruktion, genskaber man brystets form og størrelse, mens man desværre ikke kan erstatte brystets funktioner og følelse.
Hvordan fungerer en brystrekonstruktion?
Man kan enten lave en rekonstruktion af brystet ved hjælp af brystimplantater eller ved hjælp af kvindens eget væv. Resultatet er et bryst, der i størrelse, facon, placering, konsistens og farve ligner det raske bryst, men med en smule asymmetri, som man også finder hos et par almindelige bryster. Det vil dog i sjældne tilfælde være nødvendigt at foretage en brystoperation af det raske bryst også, for at højne ligheden mellem det raske og det nye bryst.
En brystrekonstruktion foregår i flere stadier:
1. Rekonstruktion af brystfylde
Der findes fire forskellige metoder til brystrekonstruktionen:
- Indoperation af protese
- Indoperation af ekspansionsprotese (protese med justerbart omfang)
- Anvendelse af eget væv uden supplerende protese (flapplastik)
- Anvendelse af eget væv (flapplastik) suppleret med indoperation af protese
Når man anvender ens eget væv til brystrekonstruktionen, skal dette væv (fedt, muskulatur eller en hudfold) naturligvis tages fra et andet sted på kroppen. Det er derfor en noget større, længere og mere ressourcekrævende proces, end ved brystrekonstruktion med protese, og den kræver ofte 1-2 opfølgende operationer, fordi man ofte skal justere på det nye bryst efterfølgende.
Metoden der anvendes til brystrekonstruktionen, afhænger til dels af kvindens eget valg, men også af vævet i brystområdet, og i hvilket omfang man har anvendeligt væv andre steder på kroppen.
2. Rekonstruktion af brystvorten
Når brystfylden er genskabt, arrene helet og vævet er faldet til, kan man påbegynde rekonstruktionen af brystvorten. Brystvorten skabes af det hud og væv der allerede er på brystet, hvorefter vorten tatoveres, for at opnå den samme farve og form som den raske brystvorte. Den rekonstruerede brystvorte vil aldrig opnå den raske brystvortes følesans, og genskabes hovedsageligt af kosmetiske grunde. Denne operation er ofte det sidste trin i brystrekonstruktionen, og kan foretages samtidig med en eventuel korrigering af det raske bryst.
3. Eventuel korrigering af det raske bryst
Det er nogle gange nødvendigt, at operere det raske bryst mindre eller give det et brystløft, for at skabe mere symmetri mellem det raske og det rekonstruerede bryst.
Det er ikke alle kvinder, der behøver gennemgå alle disse brystrekonstruktionsstadier, og det er også ofte muligt at få flere stadier klaret i én operation. Et fuldt forløb varer gerne 6-9 måneder, men kan forlænges alt efter metoden og eventuelle komplikationer eller forhindringer i forbindelse med brystrekonstruktionen.
Hvornår kan man få en brystrekonstruktion efter brystcancer?
Man kan som regel først få en brystrekonstruktion, når brystcanceren enten er under kontrol eller helt væk, eller hvis den forventes snart at være det. I princippet kan man dog få en brystrekonstruktion allerede, når man alligevel fjerner det cancerramte bryst - dette kaldes en primær brystrekonstruktion, og den foretages især, hvis man har mistanke om arvelig brystkræft. Der er stor chance for at brystet vil blive ændret under efterfølgende strålebehandling, så det anbefales ikke at få en primær brystrekonstruktion, medmindre chancen for tilbagefald og fremtidige strålebehandlinger er minimale. Hvis man i stedet vælger at få en sekundær brystrekonstruktion (en brystrekonstruktion noget tid efter brystfjernelse) anbefales det, at man venter mindst ½-1 år efter, så arrene kan nå at modne og bivirkningerne efter en eventuel strålebehandling er afklinget. Det er ikke muligt at få foretaget en brystrekonstruktion, samtidig med at man får strålebehandling eller kemoterapi, og en brystrekonstruktion må derfor vente til denne behandling er overstået.
Hvilke bivirkninger er der efter en brystrekonstruktion?
Ligesom ved alle andre operationer, vil man i nogen tid oplever smerter, hævelser og misfarvninger efter en brystrekonstruktion. Det er også muligt at opleve føleforstyrrelser, men disse klinger af, jo længere tid der går efter rekonstruktionen af brystet.
Hvad koster en brystrekonstruktion?
Prisen for en brystrekonstruktion varierer alt efter brystrekonstruktionens omfang og hvilken klinik du benytter dig af. Denne type operationer vil ofte være betalt af det offentlige, da indgrebet skal udbedre et muligt psykologisk, socialt og/eller fysisk problem, hvor andre brystoperationer hovedsageligt er kosmetiske. Prisen for brystrekonstruktionen fastlægges som regel først, når kirurgen har set hvad der skal laves og metoderne er valgt, men brystrekonstruktioner koster som regel i omegnen af 100.000 kroner.
-
-
Fire tips til naturligt hvide tænder
02. februar 2021Smil smitter. Der er ikke noget bedre end at sende et strålende smil til en ven, ens børn eller endda en helt fremmed. Men hvis der er noget, der kan afholde os fra at smile til verden, så er det følelsen af at have gule, misfarvede tænder.Læs mere -
Slip af med dine aknear med en fraktioneret CO2- laserbehandling
30. december 2020I Danmark er der rigtig mange, der rammes af akne. For mange resulterer det desværre i, at der efterlades tydelige ar i ansigtet. Heldigvis er der mulighed for at gøre noget ved dette, da dine aknear kan behandles på forskellige måderLæs mere