Fedtsugning

Spar penge på fedtsugning hos de bedste klinikker og hospitaler!

  • Spar op til 50 %Vi giver dig op til 50 % på behandlinger, produkter og velvære
  • Fortroligt og diskretVi behandler dine oplysninger fortroligt og diskret
  • Kvalitet og tryghedVi foretager baggrundstjek af alle klinikker og samarbejdspartnere

Info om fedtsugning

Fedtsugninger er en meget udbredt form for plastikkirurgi, der er næsten lige så populær som brystoperationer. En fedtsugning skal ikke forstås som værende en hurtig slankekur, og er ikke som sådan en erstatning for dette. En fedtsugning er derimod en fedmeoperation, der fjerner lokale fedtdepoter på udvalgte områder af kroppen, som kan være svære at komme til livs med almindelig sund kost og motion.

Der findes to typer af fedt på kroppen: Der er det jævnt fordelte fedtlag i underhuden, som kan og bør fjernes gennem motion og sund kost, og som ikke egner sig fedtsugninger. Men der findes også det fedt, der aflejres i lokale fedtdepoter på kroppen, og som er arveligt betinget og kønsbestemt. Disse fedtdepoter er nærmest umulige at fjerne selv, og er derfor specielt velegnede til en fedtsugning.

Hvilke områder kan fedtsuges?

Lokale fedtdepoter findes ofte ved de såkaldte ridebukselår, inderlår, inderknæ, fedt ovenfor knæet, dansehåndtag, nedre mave, øvre mave, bryster hos mænd, bh-deller hos kvinder, fedtansamlinger på ryg, overarme, lægge, hage og kinder, og er disse steder, der bedst egner sig til fedtsugninger. Stort set alle dele af kroppen kan fedtsuges, men det kræver at der er et tydeligt, lokalt fedtdepot.

Egner jeg mig til en fedtsugning?

En fedtsugning er især egnet til at ændre ens kropsfacon, og hvis du har tydelige lokale fedtdepoter, egner du dig højst sandsynlig til en fedtsugning. Resultatet af fedtsugningen afhænger til dels af hudens kvalitet og spændstighed, som desværre aftager med alderen. Hvis huden er slap, har den svært ved at trække sig sammen efter en fedtsugning, og det anbefales derfor, at være relativt ung, når man får fedtsugningen lavet. Derudover skal du være nogenlunde normalvægtig eller kun moderat overvægtig, for at være en velegnet patient til en fedtsugning. Du skal også have en veldefineret fedtbule, der nemt kan fjernes ved en fedtsugning.

Hvordan foregår forundersøgelsen til en fedtsugning?

Du kommer først til en forundersøgelse eller konsultation, hvor lægen undersøger om du er egnet til en fedtsugning, og hvor du kan lære mere om fedtsugning som indgreb. Ifølge loven om kosmetiske operationer, kan du tidligst få din fedtsugning én uge efter selve forundersøgelsen. Så du har noget tid til at overveje, om fedtsugningen virkelig er noget for dig. Derudover anbefales det, at du tager en bisidder med til din konsultation før fedtsugningen. Du vil nemlig modtage en stor mængde verbal information i forbindelse med din fedtsugning, som kan være svært at huske for én person.

Hvordan foregår en fedtsugning?

De fleste fedtsugninger foretages under fuld bedøvelse og tager 1-4 timer, alt efter omfanget og hvor på kroppen fedtsugningen foretages. Nogle kirurger vil gerne beholde dig natten over, men du kan ofte tage hjem samme dag som fedtsugningen foregår. Gennem små indstikssteder i huden suges fedtet ud med tynde kanyler på 2-4 mm tykkelse, der efter selve fedtsugningen sys sammen med en tynd tråd. Efter fedtsugningen dækkes de små sår med plaster eller tape, og du får en komprimerende bandage på, i form af for eksempel elastiske bukser, mavebælte, strømper eller hagerem.

Efter selve fedtsugningen, vil en sygeplejerske holde øje med dig, og sørge for at besvare eventuelle spørgsmål. Det anbefales, og visse steder kræves det, at du har en person til at hente dig efter fedtsugningen. Umiddelbart efter fedtsugningen vil du nemlig føle sig meget svag, også fordi du har fastet op til fedtsugningen. Det anbefales også, at du har nogen til at hjælpe dig de første dage efter fedtsugningen, når du begynder at komme dig oven på fedtsugningen.

Hvad så med efter fedtsugningen?

Det er oftest nødvendigt at tage nogle smertestillende piller i nogen tid efter fedtsugningen, ligesom du skal blive ved med at bære den komprimerende bandage. Bandagen skal du beholde på hele tiden de første tre-fire uger efter fedtsugningen, og derefter kun om dagen. Derudover må du kun tage bandagen af, når du skal i bad eller bandagen skal vaskes. Det er vigtigt, at du ikke overanstrenger din krop den første tid efter fedtsugningen, og at du sørge for at hvile dig.

Hvornår kan jeg arbejde igen og træne efter fedtsugningen?

Du kan begynde at arbejde igen efter 3-10 dage, alt efter fedtsugningens omfang og hvor hårdt fysisk arbejde du har. Du kan begynde at cykle og gå ture når du vil, men skal vente cirka fire uger efter fedtsugningen, før du dyrker rigtig sport. Derudover må arrene ikke udsættes for sol og solarium i 12 måneder efter fedtsugningen.

Hvilke komplikationer og bivirkninger medfører en fedtsugning?

Der kan ske nogle følelsesforstyrrelser efter en fedtsugning, hvor du kan opleve nedsat følelse i det fedtsugede område, men det fortager sig oftest i løbet af 3-6 måneder. Der kan også opstå ujævnheder eller hårdhed i det omkringliggende fedt, hvis der enten er blevet suget for meget eller for lidt fedt under fedtsugningen, eller huden er slap og uelastisk. I meget sjældne tilfælde forekommer der blødning eller infektioner, som ofte kræver en ny operation, og i meget få tilfælde har der været meldt om blodpropsdannelse og fedtblodpropper efter en fedtsugning.

Kommer fedtdepoterne igen efter fedtsugningen?

Ved hjælp af en fedtsugning fjernes de pågældende fedtceller for altid, og de kommer ikke igen. Hvis du tager på i vægt efter din fedtsugning, vil du selvfølgelig stadig blive større, men du vil beholde din nyerhvervede kropsfacon. Det er kun ved ekstrem forøgelse af din kropsvægt efter fedtsugningen, at de fedtsugede fedtceller kan erstattes med nye - men som udgangspunkt er en fedtsugning for altid.

Hvornår kan jeg se resultatet af en fedtsugning?

Resultatet af fedtsugningen kan først endeligt ses efter 3-6 måneder, når du ikke længere er hævet og huden har haft tid til at trække sig sammen. I visse tilfælde vil der gå næsten et år, før du ser det endelige resultat af fedtsugningen.

Hvor kan jeg få foretaget en fedtsugning?

Du kan få foretaget fedtsugninger flere steder i landet, især i de større byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Læs for eksempel om fedtsugning i København, fedtsugning i Aarhus, fedtsugning i Aalborg og fedtsugning i Odense.

Hvilke fedtsugninger er populære?

Fedtsugning mave

Børnefødsler kan resultere i, at der sætter sig fedt på den nederste del af maven hos kvinder som ellers er normalvægtige og lever sundt. Hvis mavedellen er svær at komme af med, kan man få fedtet fjernet ved hjælp af en fedtsugning. Man kan også bare have noget fedt, der er svært at komme af med selv, og hvor en fedtsugning er det eneste svar.

Fedtsugning lår

Lårene er et af de områder, hvor der oftest opstår lokale fedtdepoter, som kan være næsten umulige at træne væk. Det er derfor et af de steder, hvor mange mennesker ønsker at få en fedtsugning, og ofte gælder det både indersiden og ydersiden af lårene.

Fedtsugning inderlår

Overflødige fedtdepoter på inderlårene kan gøre det vanskeligt at finde tøj der passer og kan give slidmærker på huden, når man går i kjoler om sommeren. Ved en fedtsugning kan man mindske problemet med at lårene gnider imod hinanden og få en pænere silhuet.

Fedtsugning yderlår

Mange kvinder har fedtdepoter på ydersiden af lårene, også kaldet "ridebukselår", som er svære at komme af med, selvom man træner og spiser sundt. Man kan fjerne bulerne på ydersiden af lårene ved hjælp af fedtsugning og dermed mindske ridebuksefaconen.

Brug for finansiering?
Lån til din behandling hos Lånio.dk

Brug for hjælp?

Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. evt. moms. Der tages forbehold for fejl og prisændringer.